I weekenden kørte vi en tur nordpå i en grim lille bil. Målet var at se nogle store træer og ellers bare slappe af og se lidt at kysten. Vi kørte et langt stykke på
highway 1, som jo er den smukke vej, der går langs USA's vestkyst helt fra Mexico og næsten helt op til Canada.

Første stop var
Muir Woods. Her kan man se et lille stykke uberørt redwoodskov med kæmpestore flotte træer. Egentlig burde vi besøge nogle af de rigtige kendte nationalparker, men de ligger altså lidt langt væk, så vi nøjes med Muir Woods. På billedet herunder har vi IKKE bedt en lille japaner tage et billede af os. Nej, en utrolig glad amerikansk kvinde synes vores farver var så fine sammen, så hun spurgte os, om vi da ikke havde et kamera (øh, jo), og om hun så ikke skulle tage et billede. Hun synes selv billedet blev mægtigt flot, og det synes vi faktisk også.

Her står Birgitte og Simon inde i et af de store træer.

Kystvejen er altså alle pengene værd. For to år siden kørte vi på highway 1 fra San Francisco til Los Angles.

Ved 18 tiden var vi ved
Point Reyes. Det er stort område, som for 600 mio. år siden lå nede ved LA. Så skete det et eller andet vildt naturagtigt og vupti, nu ligger det her. Point Reyes er sådan et sted, man tager hen fra SF i weekenden, når det skal være lidt hyggeligt og rart. Her er små hyggelige B & B og steder med god mad. Desværre havde andre end os taget turen herop, og da vi ikke lige havde bestilt overnatning, kørte vi rundt til utallige "no vacancy" skilte. Sultne og trætte besluttede vi at give op og køre ind i landet igen for at finde et Motel. Ud på vejen igen så vi pludselig et "vacancy"et sted som ellers var optaget 10 minutter tidligere. Gæsterne var blevet syge, taget hjem og vi havde et værelse. Heldigt!
Abalone Inn er et meget hyggeligt og intimt sted. Vi blev indlogeret i suiten, som var hele husets 1.sal. Et sjovt rum med gamle møbler , sjove lamper og en masse bøger og fotoalbums. Der var en stor hund og høns i baghaven (friske æg til morgenmad!). Der var desuden en stor spa-pool i haven, hvor vi i kogende vand kiggede på stjernerne. Vi spiste aftensmad et sted ved vandet, som var ejet af en dansk kvinde. Hun havde været i USA i 15 år og var nu højgravid og lidt træt i benene.

Udsigt fra suiten.

Morgen på verandaen.

Søndag kørte vi helt ud på spidsen af Point Reyes. Her er ligger et "must-see"
Lighthouse (et fyrtårn). Efterhånden som vi nærmede os fyrtårnet blev det mere og mere tåget. Det tog noget tid at komme derud, da der var køer på vejen.

Birgitte i tågen.

300 trappetrin senere.

Fremme ved fyret! Om en månedes tid skulle man kunne se hvaler her fra.

Naturen er meget vild og havet ser stort og farligt ud.

På tilbageturen af highway 1 stoppede vi ved en rigtig surfer-strand.

Vandet ser lækkert ud, men det er faktisk helt vildt koldt (og der er hajer!!!).

Tilbage over Golden Gate, som lå flot indhyllet i tåge.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar