Gør det selv med bakspejle

På vores søndags-gåtur mødte vi ikke bare vandrende koppe, som I kan se nedenfor. Vi så også denne bil, hvor ejeren åbenbart ikke ser nogen grund til at gå til en mekaniker. Hvorfor dog også gøre det, når man selv kan ordne det med lidt tape? Simon har nydt en stille og rolig weekend med gåture og en lille udflugt til Oakland syd for Berkeley. Han er gået i gang med at spise små stykker mad. Om aftenens agurkestænger var mad eller legetøj, fandt han aldrig helt ud af. Men det kan jo også bruges til begge dele. 

Halloween

Denne fyr viser os sit halvfærdige halloween kostume. Halloween er på tirsdag, og det er stort. Der er særlige butikker, der udelukkende sælger udstyr til højtiden - de har vel at mærke haft åbent, siden vi ankom. 

Wurster Hall

Wurster Hall hedder bygningen, hvor Birgitte arbejder. Jeg har fået kontor blandt andre ph.d.'ere på landskabsarkitektur-afdelingen. Billederne er fra en stille fredag eftermiddag, hvor Kasper og Simon kom forbi.

Ved første øjekast virker bygningen som en af de grimmeste på universitetsområdet, og det brutale ydre går igen indeni, hvor installationer i loftet, der normalt vil være skjult, hænger og pynter. Al den brutale ærlighed er nu også bygningens kvalitet. Og man kommer faktisk ret hurtigt til at holde af den. Kontoret er på fjerde etage, hvorfra der er udsigt til San Franciscos skyline.

Ville du købe et kamara af denne mand?

Ja, det ville vi gerne. Vi var efterhånden ved at halte bagud på den teknologiske kamerafront, så vi besluttede at investere i et nyt fotografiapparat. En hurtig butiksmarch viste at Chinatown var billigst. Efter lidt "prutteri" fik vi prisen ned på et fornuftigt niveau. Ifølge butiksfyren var det uhørt billigt (han ville tabe penge, blive fyret og få tæsk af konen).

Weekendtur til Point Reyes

I weekenden kørte vi en tur nordpå i en grim lille bil. Målet var at se nogle store træer og ellers bare slappe af og se lidt at kysten. Vi kørte et langt stykke på highway 1, som jo er den smukke vej, der går langs USA's vestkyst helt fra Mexico og næsten helt op til Canada.Første stop var Muir Woods. Her kan man se et lille stykke uberørt redwoodskov med kæmpestore flotte træer. Egentlig burde vi besøge nogle af de rigtige kendte nationalparker, men de ligger altså lidt langt væk, så vi nøjes med Muir Woods. På billedet herunder har vi IKKE bedt en lille japaner tage et billede af os. Nej, en utrolig glad amerikansk kvinde synes vores farver var så fine sammen, så hun spurgte os, om vi da ikke havde et kamera (øh, jo), og om hun så ikke skulle tage et billede. Hun synes selv billedet blev mægtigt flot, og det synes vi faktisk også.
Her står Birgitte og Simon inde i et af de store træer.
Kystvejen er altså alle pengene værd. For to år siden kørte vi på highway 1 fra San Francisco til Los Angles.
Ved 18 tiden var vi ved Point Reyes. Det er stort område, som for 600 mio. år siden lå nede ved LA. Så skete det et eller andet vildt naturagtigt og vupti, nu ligger det her. Point Reyes er sådan et sted, man tager hen fra SF i weekenden, når det skal være lidt hyggeligt og rart. Her er små hyggelige B & B og steder med god mad. Desværre havde andre end os taget turen herop, og da vi ikke lige havde bestilt overnatning, kørte vi rundt til utallige "no vacancy" skilte. Sultne og trætte besluttede vi at give op og køre ind i landet igen for at finde et Motel. Ud på vejen igen så vi pludselig et "vacancy"et sted som ellers var optaget 10 minutter tidligere. Gæsterne var blevet syge, taget hjem og vi havde et værelse. Heldigt! Abalone Inn er et meget hyggeligt og intimt sted. Vi blev indlogeret i suiten, som var hele husets 1.sal. Et sjovt rum med gamle møbler , sjove lamper og en masse bøger og fotoalbums. Der var en stor hund og høns i baghaven (friske æg til morgenmad!). Der var desuden en stor spa-pool i haven, hvor vi i kogende vand kiggede på stjernerne. Vi spiste aftensmad et sted ved vandet, som var ejet af en dansk kvinde. Hun havde været i USA i 15 år og var nu højgravid og lidt træt i benene.Udsigt fra suiten.
Morgen på verandaen.
Søndag kørte vi helt ud på spidsen af Point Reyes. Her er ligger et "must-see" Lighthouse (et fyrtårn). Efterhånden som vi nærmede os fyrtårnet blev det mere og mere tåget. Det tog noget tid at komme derud, da der var køer på vejen.
Birgitte i tågen.300 trappetrin senere.Fremme ved fyret! Om en månedes tid skulle man kunne se hvaler her fra.
Naturen er meget vild og havet ser stort og farligt ud.
På tilbageturen af highway 1 stoppede vi ved en rigtig surfer-strand.
Vandet ser lækkert ud, men det er faktisk helt vildt koldt (og der er hajer!!!).
Tilbage over Golden Gate, som lå flot indhyllet i tåge.

Besøg på kirkegården

Simon gik en meget lang tur i dag og endte på en stor flot kirkegård. Her var stort, flot og dejlig varmt. Heldigvis fandt Simon et skyggefuldt træ.

Det første kys

Efter et par dejlige timer på legepladsen i selskab med andre børn, en sjov gynge og denne ultraseje police gyngemotorcykel skete det som alle mødre frygter mest af alt: en anden kvinde kom ind i Simons liv. Midt på fortorvet blev Simon holdt op, klappet blidt på kinden og fik et kys midt på munden af en kvinde mindst dobbelt så gammel som Simon. Han sad nu bare og smilte.

Mandag på Marinaen

Simon var med Kasper på Marinaen i dag. Kasper holder nu en velfortjent friaften i San Francisco, hvor Henrik Stig er til konference. Der er gang i den lille mand, der ikke tvivler på sine evner og nogle gange glemmer, at han ikke helt kan stå uden støtte. Lige for tiden kan vi godt kigge på ham og konstatere, at han da er ved at være mere dreng end baby. 

8 måneder gammel

Simon fejrede sin 8 måneders dag i San Francisco. Han virkede som om, han havde læst, at det nu ikke skulle være så nemt for forældrene længere. 8 måneder gammel kan man godt være lidt pylret, stå op i sengen, når man skal sove eller lege legen med at smide en ting på gulvet igen og igen - igen og igen. Han er dog stadig sit charmerende gamle jeg det meste af tiden, og fik da også indyndet sig hos alle de midaldrende damer i Berkeley City Club, vores genboer, der i dag havde åbent hus.

Babysvømning

I 1978 fik en privatperson i Californien gennemtrumfet en lov, som sagde at ejendomsskatterne aldrig mere måtte stige. Desværre bliver uddannelsessystemet finansieret via ejendomsskatterne! Simon plus forældre var til babysvømning på den lokale high school i dag. Vandet var dejligt varmt, men svømmehallen og omklædningsrummene var smadret, nedslidte og ulækre. Synd at de ikke kan finde ud af, at prioritere ressourcer lidt mere fornuftigt. Men sådan er der så meget - Simon var lykkelig for svømmeturen.

På legepladsen

Simon besøgte i dag en rigtig fin legeplads med en masse sjovt udstyr og mange mennesker i samme situation som Simon (dvs. folk under en meter der lider af inkontinens). Mens han boltrede sig i gyngerne og blev godt snavset til smalltalk'ede Kasper med de andre koner. En sagde at hun var helt vild med den skandinaviske babytøj-stil som Simon åbenbart repræsenterede (røde affarvede joggingbukser og hvid T-shirt!!). Der var én anden far på pladsen. Han havde lige fået lavet fine nye hvide tænder, og han legede overstadigt med sin søn, som om han ikke havde set ham i flere måneder.

Leg og hvile

Papkasser er det bedste i verden og ved vinduet står en fin blå en. Der er tilmed indhold i, så det er lige sagen. Simon vil gerne stå op af ting nu. Det medfører desværre også en del styrt med hovedet først. Puden skulle egentlig fungere som faldunderlag, men den kunne altså også bruges til at samle kræfter på.

Hvad Simon oplever på en helt almindelig tur

Simon får mindst en god tur om dagen. I dag havde vi valgt at tage bussen 3-4 kilometer ned til vandet (bugten). Her ville vi for første gang besøge Berkeley Aquatic Park, som er en park til vandsport og rekreation bygget i 1935 af "The Work Progress Administration". Med store forventninger og højt humør drog vi afsted.Først ventede vi på bussenOg så kom bussen. Det koster $1.75, og alle folk stiger ud ad fordøren, selvom det hele tiden blokerer for nye passagerer???
Ved endestationen stod vi af og gik over skinnerne, hvor de store Amtrack-tog kører.
Vi var nu nede i en noget fattigere og mere industriel del af Berkeley.Ikke så snart var vi ankommet til parken, før vi så en fugl i vandet.
Parken viste sig dog hurtigt at være i ringe stand. Der var lidt råt, vandet var algegrønt og man kunne hele tiden se og ikke mindst høre larmen fra motorvejen, som ligger på den modsatte side af søen.
Vandskihop!Lidt mere velholdt som vi kom længere ind i parkenDer er indbygget en frisbeebane lidt, som golf med net man skal ramme. Der var skam nogle spillere som så ud til at tage det hele meget alvorligt.Net nr. 7Det var faktisk en ret lang park!Parken sluttede, og vi befandt os i et rigtigt industrikvarter.Vi krydsede skinnerne nok en gang.Og whuppps - der kom et tog.Rent teknisk var vi ikke længere i Berkeley, men i Emeryville. Det er lidt skidt by, som man imidlertid forsøger at friske op. Der var også straks en masse nye fine huse med åbent hus og det hele.
Jeg kan nu bedre lide den oprindelige stil.Nuvel, frokosttid. Heldigvis havde de også bygget en ny Subway, hvor jeg kunne få min daglige tunsandwich. Frokosten nød vi en stor dejlig park.
Det sjove, men også lidt uhyggelige ved at gå rundt i Berkeley midt på dagen, midt på ugen, er, at der absolut ingen mennesker er at se på de små gader. Der holder mange biler, men ingen mennesker. Der er ikke noget så farligt som en tom by eller en park uden noget liv.
Faktisk et flot hus og en fin bil
Bad neighborhood råber dette skilt højt og tydeligt. Og ganske rigtigt. 50 meter op af gaden var et rigtigt "drug house", med mercedes'er og pick-up-trucks med alt for store forkromede fælge og homeboys og homegirls med en skidt attitude. Simon og jeg kiggede ned og gik hurtigt forbi. Ny gade og nyt kryds, hvor der var Farmers Market. Det er en flok økologiske landmænd, som sælger deres varer på gader rundt omkring i byen. Rigtig god idé. Tilbage i Berkeley igenHer skal jeg da vist klippes næste gang!Et lidt sjovt hus.Så er vi på Durant Avenue. Det er "vores" vej.Berkeley City Club. Her mødes byens spidser til frokost.
Tilbage ved vores hus igen. Turen tog ca. 3 timer
Simon er altid glad for at komme hjem på tæppet igen.