28 december 2015
25 december 2015
22 december 2015
21 december 2015
19 december 2015
17 december 2015
10 december 2015
07 december 2015
Når man bare må vide det hele....
Rasmus konstaterer ved sengetid, at han ikke glæder sig til at dø. Det gør jeg heller ikke. Det er der ikke rigtig nogen, der gør. Hvordan mon det er, spørger han. Måske ligesom at sove og så bare ikke vågne. Men der er jo ingen, der ved det, svarer jeg. Så tænker og siger Rasmus: mor, kan du så ikke sende et brev, når du er død og ved, hvordan det er. Det kan jeg godt, svarer jeg.
03 december 2015
02 december 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)