Nu mangler der kun en taske, før vi har alt vores bagage. Det betyder, at vi kan oplade vores kamera igen, og Kasper har mere end et sæt tøj at vælge imellem. Simon var meget begejsret for at se klapvognen igen. Som I kan se på billederne hygger han sig også med alle de gode gamle venner og familie. I vuggestuen er alt nyt, og børnene er store, og det skal han lige vænne sig til. Det går fint nok, men han har også opdaget, at det er alvor, og det har han grædt lidt tårer over. Det går jo helt ind i moderens hjerte. Heldigvis er der er en god atmosfære på Peter Plys Stuen, så det skal nok ende lykkeligt.
Morbror Poul med Simon ved den røde drejestol, som allerede er udnævnt til favoritstol. Bemærk den lækrer Danefæ-trøje med Vikinge-motiv fra Køge.
Faster Dorthe med guidebogen til Paris, hvor onkel Anders opholder sig i disse dage. Når vejret nu er så kedeligt, er det skønt at have en masse dejlig familie og venner tæt på til at hygge sig med indenfor.
Anders, Astrid, Anna og lille nye Kajsa kom forbi til søndagshygge. Simon synes, at Anna var meget spændende og kravlede efter hende hele tiden, mens Anna forsøgte at slippe fra den lettere irreterende baby, der ville lege med alle de ting, hun havde udset sig. Det så nu også ud til at være lidt sjovt at blive beundret som den store.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar