Ane Maj er med Simon ude i gårdens nye sandkasse. Den nyrenoverede gård har også fået græsplæne og masser af fine planter. Malte får at føle, at Simon gerne trækker folk i håret og siger "av-av".
28 april 2007
22 april 2007
Et nyt hus
Simon har fået et lille hus i går (lørdag) og har allerede haft besøg af Dorthe, der var så sød at passe ham, mens forældrene var i teatret. Poul har også været forbi, og så har han haft "besøg"af en hel dåse rosiner - derfor gnasken på det nederste billede. Huset er IKKE udtryk for en type legetøj, vi ønsker os til Simon, men nogen gange har man jo lov til at gå amok som forælder og købe noget meget grimt, stort og farverigt oven i købet med Fætter BR-reklamer på, når man ved, at lillemanden vil elske det.
21 april 2007
I Tivoli med Anders og Anna
Vuggestuen var lukket og Simon blev derfor tvunget til en dag med sin far. Da Anders også bare går og lopper den i sit nye hus i Søborg, tog vi en rask beslutning om at besøge Tivoli. Simon og Anna afprøvede egne grænser i de hæsblæsende forlystelser "gamle biler på skinner" og den klassiske karrusel med sjove dyr fra Afrika. Dernæst en tur i Grøften hvor den stod på kaffe og kage.
16 april 2007
Smilende Simon
12 april 2007
Påske i sommerhuset
Simon med flere har været i sommerhus i påsken. Af højdepunkter kan nævnes jagt på påskeæg i haven, der resulterede i chokolade for første gang. Det blev indtaget med stort velbehag, men nu skal det også tilføjes, at Simon ikke holder sig tilbage på madfronten.Vi er netop blevet bedt om at give ham mere mad med i vuggestuen i denne madpakke-uge. Det skete efter, at Simon fik lov til at få Almas mad, efter at have set på den meget længe. Andre højdepunkter var fætterbesøg - hvor er det hyggeligt med de små gutter i høje stole og barnevognen, der blev omdannet til tryg hyggehule. Herhjemme i Telemarksgade er gården næsten færdig, og Simon går gerne runder med far eller mor i hånden og gynger, og så ser han beundrende på alle de store børn.
02 april 2007
I Zoo
Abonner på:
Opslag (Atom)